Når vi bliver udsat for sorg, krise eller fysisk skade så vil det ikke være tilstrækkeligt at komme over den – så bliver vi nød til at gå igennem sorgen, krisen eller skaden – igennem muren.
Hvorfor? Når vi er kommet os over noget, så vil vi have det godt så længe det der udløste krisen er uden for vores tryghedszone. Den nemmeste reaktion er derfor at løbe fra det som smerter, men det er også det som gør, at vi løber fra det som tidligere gav os glæde.
Ved at gå igennem krisen, så mærker vi smerten uden at løbe fra den. Det er i ordets bogstaveligste forstand smertefuldt, men for hver gang vi tør stå der og mærke, des mindre vil smerten blive for hver gang vi møder den, og des nærmere kommer vi den glæde vi tidligere havde på dette sted. Det er dog vigtigt at møde sin smerte i små doser for ikke at løbe skrigende bort…
