Når vi taler om en livskrise, hvad forstår vi så ved det?
En livskrise er en krise i livet – ofte opstår den midtvejs i vores liv. Krisen opstår fordi vi har overfungeret med en del af os selv, som den nu ikke længere magter.
Den side vi overfungerer med er vi dus med, og er en side vi er blevet anerkendt for af andre. Men dermed vil der være andre dele af os selv som vi ikke troede vi indeholdte – dele af os selv som vi ikke tidligere er blevet anerkendt for, og som vi derfor har undertrykt og af den grund er meget lidt dus med.
Når vi ikke længere magter at overfungere vil der opstå udmattelsessymptomer såsom fysiske smerter, trang til at møde den modsatte side af den overfungerende side m.m. Sindet søger altså henimod balance.
En livskrise er altså sindets søgen henimod at blive mere hel som menneske. Vejen hertil vil ofte opleves som en krise, fordi vi først skal lære at blive dus med de sider af os selv, som ikke er blevet anerkendt tidligere i vores liv – hverken af os selv eller af vores tidligste relationer.
